21 jun

Min oplevelse med ny GPS

Den aldrende Navigon kunne hverken opdateres eller holde strømmen, beslutningen om ny GPS har været udskudt nogen gange, men nu skulle det være.

Valget faldt på TomTom Go 6200 på grund af skærmstørrelse og grafik, den har Life-time opdatering af kort, opdatering via wifi, håndfrit opkald, indbygget SIM-kort og synkronisering med MyDrive app.

Nu har jeg haft den et stykke tid, den lever fint op til forventningerne, den har overrasket positivt med hurtighed og enkel betjening.

Første gang man tænder er det bare at følge de beskeder der kommer på skærmen, det er omtrent som at tage en ny mobil i brug. En vigtig ting er at få den koblet på wifi så den kan opdatere.

  • Når der er opdateringer kommer der en besked på displayet.
  • GPS skal være i rækkevidde af wifi og tilsluttet strøm via usb for at starte opdateringen.
  • Menuerne er rimelig nemme at finde rundt i.
  • Rutebjælken i højre side giver et godt overblik over rutens forløb.
  • Det indbyggede SIM-kort holder forbindelsen til TomTom tjenester og MyDrive, også i udlandet uden beregning.
  • My Drive er både en webløsning og en mobil app, som giver mulighed for at planlægge ruter, gemme favoritter osv.
  • Jeg er begejstret for My Drive App, hvor man kan vælge destination og rute, sende den til GPS’en, som synkroniserer automatisk når den bliver tændt, hvorefter GPS er klar til afgang.
  • Man kan give My Drive App adgang til mobilens adressekartotek, ved at vælge den kontakt man vil køre til slipper man for manuel adresse indtastning.
  • Indtil nu har jeg ikke prøvet at lave ruter på webløsningen. Jeg har testet upload af Bordatlas poi, som efterfølgende blev synkroniseret til GPS via wifi. Bemærk at man kun kan uploade poi i ov2 format, det er ikke muligt at uploade bmp ikoner. På GPS-enheden findes nogle ikoner at vælge imellem når man slår vis på kort til i indstillinger.
  • Er der så ikke noget jeg er utilfreds med, jo en enkelt ting indtil videre. Det har måske ikke den store betydning når det fungerer på GPS’en, men de uploadede poi’er er ikke til at finde på kort eller mine steder i My Drive App, jeg ved ikke om jeg har overset noget eller det bare er sådan.

Ovenstående er udtryk for egne oplevelser, det er ikke en anmeldelse eller reklame.

 

Skriv et svar
Your email address will not be published. Required fields are marked *

*