Artiklen er opdateret med nye forudbetalingssatser gældende fra 8.4.2020. Det beløb der skal forudbetales for at oprette en rabatgivende færgekonto er nedsat med omkring 2/3.
Hvis man overvejer en tur til Norge, selv om det måske først bliver til næste år, er det værd at tage med i betragtningen, at den norske krones kurs er særdeles lav for tiden.
Artiklen er oprindelig udgivet den 2. juli 2019.
Der er rigtig mange færgeruter langs den norske vestkyst. En tur til Lofoten, Kystriksveien FV17 mellem Steinkjer og Bodø + det løse blev til i alt 15 færgeoverfarter.

Med forudbetalt færgekort blev den samlede pris 2.078 NOK (normalpris 3.650 NOK), en besparelse på ialt 1.572 NOK for en camper under 6 meter inkl. fører med 1 passager.
Rabatten udgør pt 50% på køretøj inkl. fører hhv. 17% på billet til passagerer.
For at opnå denne rabat skal man oprette en Autopass-ferjekonto, man tilknytter en brobizz (det kan fint være den fra Storebælt- eller Øresundsbroen) bestiller et færgekort og forudbetaler et beløb der svarer til længden på den bil (autocamper) der tilmeldes kontoen.
Forudbetaling indtil 7.4.2020. 3.500 NOK for køretøjer op til 8 meter / 13.900 NOK for køretøjer fra 8,01-17,50 meter.
Bemærk: Pr. 8.4.2020 er det beløb der skal forudbetales nedsat til 1.200 NOK for køretøjer op til 8 meter hhv. 4.800 NOK for køretøjer fra 8,01-17,50 meter

Flertallet af færgeselskaber vi var med i 2019 benyttede det fysiske færgekort, kortet koster 50 NOK og fremsendes med post, så det kan klart anbefales at være i god tid inden afrejse,
Rabatten er betinget af man benytter kort hvor det gælder, og brobizz (Autopass brikke) hvor det gælder.
Link: AutoPASS for ferje