Seneste opdatering:

Thetford Europa meddeler i en pressemeddelelse, at de har besluttet ikke at deltage i Caravan Salon og andre messer resten af 2020

˚˚˚˚˚˚˚

Concorde Reisemobil deltager ikke på årets Caravan Salon.

Concorde har skrevet en længere pressemeddelelse, heraf fremgår bl.a. at der efter deres opfattelse vil være en sundhedsrisiko ved gennemførelse af Caravan Salon, de påpeger at mange messegæster er i højrisikogrupper. Det vil kræve alt for meget at rengøre og desinficere autocamperne mellem hvert kundebesøg, desuden vil afstandskrav og ansigtsmasker vanskeliggør en hensigtsmæssig rådgivning.

Kilde: Concorde Reisemobil

˚˚˚˚˚˚

Pössl Group har meldt afbud til årets Caravan Salon, Pössl Group omfatter mærkerne Pössl, Globecar, Clever og Roadcar.

Pössl skriver, at de har truffet beslutningen efter nøje overvejelser. Der er i øjeblikket ingen der ved hvordan COVID-19-pandemien vil udvikle sig, dermed er sundhedsrisikoen for besøgende, kunder, forhandlere og ansatte uforudsigelig. Sundhed skal have første prioritet, og det er et ansvar Pössl Group påtager sig. Pössl skriver endvidere, at gældende hygiejnebestemmelser med afstandskrav og beskyttelse er i modstrid med forudsætningerne for en vellykket og informativ messe for de besøgende.

Pössl henviser kunderne til at få information gennem deres store forhandlernet. Specielle tider udvikler nye veje.

Kilde Pössl Group